Birkerød og Allerød Apotek - Mere end ét apotek
| Søndag | Lukket |
| Mandag |
09.00 - 17.30
|
| Tirsdag |
09.00 - 17.30
|
| Onsdag |
09.00 - 17.30
|
| Torsdag |
09.00 - 17.30
|
| Fredag |
09.00 - 17.30
|
| Lørdag |
09.00 - 13.00
|
| Søndag | Lukket |
| Mandag |
09.00 - 17.30
|
| Tirsdag |
09.00 - 17.30
|
| Onsdag |
09.00 - 17.30
|
| Torsdag |
09.00 - 17.30
|
| Fredag |
09.00 - 17.30
|
| Lørdag |
09.00 - 13.00
|
Velkommen hos os - Dit lokale apotek
Når du handler ved os, oplever du et fagligt stærkt team, der står klar til at hjælpe netop dig. Vi har altid fokus på at have din sikkerhed i højsædet. Vi arbejder løbende på at dygtiggøre os, så du altid får den nyeste viden og bedste service.
Du får en personlig og diskret rådgivning og vi tager os tid til at lytte, så du får præcis den hjælp og vejledning, du har brug for.
Vi tager udgangspunkt i dig og dine behov, uanset om det drejer sig om afhentning af medicin, spørgsmål til behandling eller rådgivning om sundhed og egenomsorg.
Du oplever et personale med en bredde i alder og erfaring, som har det rigtig godt med hinanden og kunderne.
Du møder samtidig et personale, der kender byen og dens indbyggere rigtig godt.
Vi glæder os til at møde dig!
Click & Collect
Bestil din medicin via Apotekets app, når det passer dig!
Vi sender en besked til dig, når den er klar. Når du kommer til apoteket, trykker du blot på vores Click & Collect-knap ved indgangen. På den måde kommer du foran i køen, når du afhenter din app-ordre.
Du sparer tid, men går ikke glip af den personlige rådgivning. Vi står klar til at hjælpe med både medicin, sundhedsspørgsmål og øvrige apoteksvarer.
Indsend din grønne recept
Du har nu mulighed for at sende din grønne recept til os her via hjemmesiden, så du hurtigt og nemt kan få bestilt og leveret dit ernæringstilskud.
Vi hjælper dig gerne med vejledning og med at finde det bedste valg til dig.
Oplysninger, vi indsamler om dig, når du indsender ernæringsblanket
Her på apoteket kan vi hjælpe dig med følgende sundhedsydelser:
Apoteket tilbyder en lang række sundhedsydelser til dig, skoler, hjemmeplejen, plejehjem og bosteder. Med udgangspunkt i den lægemiddelfaglige viden tilbyder apotekets personale undervisning, medicingennemgang og kvalitetssikring af medicinhåndtering, samt mange andre ting. Læs mere om, hvad apoteket kan tilbyde, nedenfor eller kontakt os for mere information.
Vaccination
Vaccination på Birkerød og Allerød Apotek
Vidste du, at du kan blive vaccineret på Birkerød og Allerød Apotek?
I samarbejde med Apovac tilbydes forskellige vaccinationer til både
privatpersoner og virksomheder. Vaccination tilbydes til voksne og børn fra 9 år.
Skal du ud at rejse?
På Rejseapoteket.dk kan du booke tid til en telefonisk konsultation med en rådgiver, der hjælper dig med at finde de rette vaccinationer til din rejse.
Efter konsultationen aftaler I sammen en tid, hvor du kan komme ned på vores apotek og blive vaccineret.
Book din tid til konsultation her
Firmavaccination
Alle private og offentlige virksomheder har mulighed for at indgå en aftale om vaccination af medarbejdere.
Vaccinationerne kan udføres på vores apotek eller på virksomhedens
adresse, hvilket giver fleksibilitet og bekvemmelighed.
Læs mere på Apoerhverv.dk
Vaccination udføres af sundhedsfagligt personale på delegation fra læger i Medicals ApS
Dosispakket medicin
Vi pakker din medicin efter lægens recepter
Tager du forskellige lægemidler og er det vanskeligt at holde styr på det? Eller vil du bare gerne gøre det lidt lettere for dig selv? Så kan du få os til at pakke din medicin i engangsposer. Vi kalder det dosispakket medicin.
Tjek på inhalationen
Vi kan hjælpe dig på apoteket. Tjek af din inhalationsteknik tager ca. 10 minutter og er gratis for dig.
Pillepas
Et pillepas eller en medicinattest er det dokument, som du på forlangende kan vise til myndighederne i det Schengen-land, du rejser i. Pillepasset dokumenterer, at den medbragte medicin er til dit eget brug.
Forsendelse
Apoteket bringer varer ud til kunder, der ikke selv har mulighed for at komme på apoteket. Denne service koster 75 kr. Forsendelsen vil blive bragt ud samme dag, hvis vi modtager bestillingen inden kl. 11.00.
Medicinsamtaler
Få en gratis medicinsamtale, hvis du for nyligt er sat i medicinsk behandling for en kronisk sygdom.
Gravid eller lige født
Er du gravid, eller har du lige født, så kom ind på apoteket og få information og personlig rådgivning om, hvad din krop har behov for.
Medicinaffald
Gammel og ubrugt medicin må ikke ende i skraldespanden. Det er farligt affald og skal afleveres på apoteket eller genbrugsstationen.
Levering af medicin
Apoteket bringer varer ud til dig, der ikke selv har mulighed for at komme på apoteket. Denne service koster 75 kr.
Modtager vi bestillingen inden kl. 11.00 kommer forsendelsen ud samme dag mellem kl. 12-16. Du modtager en sms inden vi kommer.
Bemærk at alle forsendelser skal være forudbetalt enten via MobilePay (Brug nr. 19877) eller ved at lave en straksoverførsel via banken. Vores kontonummer er: 7417-1008530.
Alle, der fast får bragt medicin ud fra apoteket, skal have oprettet en konto på apoteket.
Har du brug for at få bragt din medicin efter kl. 11.00, vil det ske med taxa for egen regning. Apoteket ringer i så fald efter en taxa, når medicinen er klar til levering.
Får du dosispakket medicin med fast leverance hver 14. dag, er prisen for levering 45 kr.
Ved udbringning af medicin til beboere på plejehjem og andre institutioner som f.eks. Hjemmeplejen skal apoteket opkræve et forsendelsesgebyr på 13,15 kr.
For oprettelse af konto Se her...
Apoteket tager skraldet - men du skal selv sortere det først!
Gammel og ubrugt medicin må ikke ende i skraldespanden. Det er farligt affald og skal afleveres på apoteket.
Lad gerne medicinen blive i inderpakningen (fx glas, blisterpakning eller plastbeholder). Yderpakningen i form af pap og løse indlægssedler kan du sortere hjemmefra med dit øvrige affald.
Kanyler kan du aflevere i en kanyleboks, som du kan få udleveret gratis på apoteket.
Shampoo og andet godt fra badeværelset er husholdningsaffald og skal ikke afleveres på apoteket. Se på pakken eller spørg kommunen, om det skal bortskaffes efter særlige regler.
Er din recept udløbet?
Vidste du, at vi på apoteket i mange tilfælde kan genordinere og udlevere, den medicin du mangler?
Det drejer sig om følgende slags medicin:
Insulin, p-piller, syrehæmmende medicin mod for meget mavesyre, forebyggende medicin mod den kronisk tarmsygdom colitis ulcerosa, adrenalin mod anafylaktisk chok, hormonnæsespray mod allergi samt hormoncreme mod eksem og psoriasis. Desuden kan apoteket udlevere medicin mod forhøjet blodtryk, kolesterol, astma, KOL, allergi og knogleskørhed.
Forudsætningen er, at du har en gyldig ordination fra lægen, og at du har været i stabil behandling med medicinen i mindst et halvt år. Gælder det p-piller, skal du have brugt dem i mindst et år. Desuden kræver det, at du møder personligt op for at få foretaget en genordination.
Medicinsamtaler - kom godt i gang med din medicin
Få en gratis medicinsamtale, hvis du for nyligt er sat i medicinsk behandling for en kronisk sygdom.
Du finder os her
Få mere energi og velvære i hverdagen
Nyeste blogindlæg fra apotekeren.dk
Helse, sundhed og velvære
Af APOTEKEREN, den 07. sep. 2026Sådan får du et stabilt blodsukker i hverdagen
Et stabilt blodsukker giver en konstant og pålidelig energiforsyning til din krop og din hjerne. Det kan være med til at mindske store energidyk og den træthed, som kan opstå efter store blodsukkerudsving.
Læs mere herHelse, sundhed og velvære
Af APOTEKEREN, den 04. sep. 2026Glutenallergi, cøliaki eller glutenintolerance? Få svaret her
Ordene glutenintolerance, glutenallergi og cøliaki bliver ofte brugt i flæng, men medicinsk set er det mest præcise begreb cøliaki, når der er tale om en autoimmun reaktion på gluten.
Læs mere herHelse, sundhed og velvære
Af APOTEKEREN, den 02. sep. 2026Får du nok protein?
Protein er kroppens byggesten og vigtig for mange af kroppens funktioner og muskler. Derfor er det vigtigt, at du får nok protein. Stort set alle fødevarer indeholder protein, men der er stor forskel på, hvor meget de forskellige fødevarer indeholder. Bliv klogere på kroppens behov her.
Læs mere herHelse, sundhed og velvære
Af APOTEKEREN, den 27. aug. 2026Efter ferien: Sådan får du energien tilbage i hverdagen
Vækkeuret ringer ualmindeligt højt, indbakken bugner, og den afslappede feriestemning føles pludselig meget langt væk. Heldigvis behøver overgangen fra hængekøje til skrivebord ikke at dræne dig fuldstændigt. Med små justeringer kan du få energien tilbage i hverdagen og lande blødt i dine faste rutiner.
Læs mere her